PLICO er et digitalt bureau hvor udvikling har fart på. Vi er inde i en rivende process, som giver masser af spændende muligheder for vores medarbejdere. Når PLICO udvikler sig hele tiden, er det utrolig vigtigt, at vores medarbejdere gør det samme. Derfor har vi iværksat en lang række tiltag, der skal tilgodese denne del af virksomheden.
Udadtil kan nogle af disse tiltag måske synes overflødige eller som ”luksustiltag”, som egentlig ikke er nødvendige på en arbejdsplads. Her mener vi imidlertid, at vores store fokus på konstant at optimere medarbejderforhold er alfa omega for at drive en virksomhed, der er sund, og hvor medarbejderne motiveres til at udvikle sig – professionelt som personligt – så de er i stand til at skabe kvalitetsløsninger for kunder, baseret på den nyeste viden og højaktuelle tendenser.